PHP : Installation af PHP3 og MySQL

 

Installation af PHP3 og MySQL



Inden vi kan begynde med at lære PHP3 skal vi have sat en server op med nyeste version af PHP3 og MySQL. Det eneste du skal have er en maskine der kører linux. Jeg bruger redhat, men det er fuldstændig underordnet hvad for en distribution du kører. På serveren skal du have installeret apache (husk at installere apache-devel) så der er en webserver på maskinen.





Hvor skal jeg starte?



Til at starte med skal du hente mysql og php3 source filerne. Jeg vil anbefale at du henter mysql i rpm pakker, da det er langt det letteste at installere. Du kan finde mysql på http://www.mysql.com/ eller hente de filer du skal bruge ved at bruge de nedenstående links.

MySQL (Selve mysql serveren)
MySQL Client (client programmer til administration af serveren)
MySQL Development (development source
til mysql, som php3 skal bruge)

Du skal selvfølgelig også have PHP3 sourcen, som kan hentes på http://www.newz.dk/www.dk.php.net eller også kan du hente den ved at bruge det nedenstående link.

PHP3 Sourcefile





Installering af MySQL



Vi starter med at installere mysql på serveren, fordi vi under installationen af php skal kunne henvise til mysql. Da vi jo har hentet mysql som rpm pakker, er det meget let at installere via rpm programmet.

Installationen foregår således :

rpm –i MySQL-3.22.27-1.i386.rpm
rpm –i MySQL-client-3.22.27-1.i386.rpm
rpm –I MySQL-devel-3.22.27-1.i386.rpm

MySQL er nu installeret, og det eneste vi nu skal gøre er at ændre root passwordet på mysql serveren, så alle og enhver ikke bare kan logge ind. Dette gøres med følgende kommando.

mysqladmin –u root password ’detnyepassword’

Så er din mysql installeret og oppe at køre.





Så mangler vi bare PHP3



Så er vi kommet til installationen af PHP3. Det smarteste er at compilere php som et apache modul, så vi altid kan lægge en ny version ind, uden at vi skal til at recompilere hele apache. Til at starte med skal vi have pakket sourcen ud, det gøres med kommandoen tager på følgende måde :

tar –zxvf php3-version.tar.gz

Så er sourcen pakket ud, nu skal den bare configureres og compileres så vi kan gøre brug af den. Ved configureringen kan man sætte en masse parametre, så man får lige præcis de funktioner som man har brug for. Jeg plejer at bruge følgende configuration.

./configure –with-mysql –with-apxs=/usr/sbin/apxs –with-config-file-path=/etc/httpd/conf/

De ovenstående parametre gør følgende :
--with-mysql fortæller at vi gerne vil have support for mysql compileret ind i php modulet.
--with-apxs fortæller at php3 skal compileres som et apace modul (det kræver at du har installeret apache-devel).
--with-config-file-path fortæller hvor php3.ini filen er placeret.

Det eneste du nu skal gøre er at compilere selve php3.

make

Når du har fået php3 compileret, bliver der placeret en fil der hedder libphp3.so i source biblioteket. Denne fil er selve apache modulet, som du nu skal copiere ind i dit apache modul bibliotek.

cp libphp3.so /etc/httpd/modules

Du skal nu have rettet din apache configuratiosnfil, så dit php3 modul bliver brugt. Du skal rette følgende linger i din httpd.conf fil som sikkert er placeret i /etc/httpd/conf

Du skal rette/tilføje følgende linjer (mange nyere linux distributioner enten kører med php3, eller også har de gjort klar til det, så ofte skal du bare fjerne # tegnet) :

LoadModule php3_module modules/libphp3.so
AddModule mod_php3.c

Disse linjer skal rettes i srm.conf (hvis alt står I httpd.conf skal du bare skrive det der)

AddType application/x-httpd-php3 .php3 .phtnml
AddType application/x-httpd-php3-source .phps

Find linjen der hedder DirectoryIndex index.html og tilføj index.phtml og index.php3 så du også kan have php filer som startside. Linjen skal se således ud :

DirectoryIndex index.html index.phtml index.php3





Hvad så?



Så er både MySQL og PHP3 installeret og klar til brug, det eneste du mangler er at genstarte apache serveren, så er du klar til at programmere dit første php script.

/etc/rc.d/init.d/httpd restart



Skrevet af: Henrik Nicolaisen | Dato : 2000-01-23 | Læst : 9243 gange